Eigenweib
Eigenweib
leibeigene, hörige Frau
vgl.
2eigen (IV 1 a)
-
tue kunt ... das A. min eigenwib ... zů der e ist gekommen mit H.1330 FRBern. V 743 Faksimile
- 1464 GrW. IV 350 Faksimile
- 1474 BernRatsman. II 170
- Lexer I 520 Faksimile
- MhdWB. III 719