Landreute, m.
Landreute, m.
zum Grdw. vgl. Paul,WB.⁷ 512 u. NlEtymWB. 596
wie Landreiter
wie Landreiter
-
dem landrute in bofel gegeven, de bure umme den nastelligen bischoppestegeden to pandende1537 PommVis. I 142 Anm. 17