(laub(en)los), adj., adv.
(laub(en)los), adj., adv.
zu
3Laube (I)
treulos, ehrlos, wortbrüchig, unzuverlässig, kreditlos
vgl.
laubenwürdig
-
weer dat sake, dat de burghen, de dem greuen gelouet hebben vur xi hundert marc, loueloys wurden in enichen termine1358 Schiller-Lübben II 736 Faksimile
-
loueloiss, sekerloiss, meynedich ende eerloys1405 Nijhoff,Ged. III 272 Faksimile
- 1416 HanseRez. VI 184 Faksimile
-
were ok dat vnser een efte meer loͤflos vnde vntruͮwelik worde1416 LübUB. V 617 Faksimile
- 1432 LübUB. VII 487 Faksimile
-
louelos, truwelos vnde erlos1447 Michelsen,Dithm. 6 Faksimile
-
erlois, lovelois, truwelois und meynedich1469 KlArchRhProv. I 283 Faksimile
- 1493 Brandis,Diarium 127
- 15. Jh. Grautoff,LübChr. II 321
-
de man, de dat ... dede, de wer syns eides lovelois unde gudes entwert1500 Steinen,WestfGesch. I 1334 Faksimile
- 1548 LübRatsurt. III 590
- oJ. Lasch-Borchling II 840
- oJ. MnlWB. IV 844